Skip to main content
nets
Betalingsterminaler

Terminalen afviser transaktioner - fejlkoder og displayfejl på Viking-terminaler


Publiceret: 04.12.2023
Opdateret: 08.05.2025

Har du problemer med din terminal, så vil du som oftest kunne finde en fejlkode på en kvittering fra terminalen eller i terminalens display.

Display fejl​ eller Fejl koder:

RESP 03

Jeg kan se du har fået følgende fejlmeddelelse "Invalid BAX number/Ugyldigt Bax nummer". Denne fejlmeddelelse skyldes en opsætningsfejl i systemet. Kontakt derfor teknisk support, så vil de kunne hjælpe dig, og afhjælpe problemet.

Resp 05​:

Banken afviser transaktionen, og kunden skal kontakte sin bank.

RESP 43:

Hvis det er muligt, skal du inddrage kortet og kontakte kortudsteder.

RESP 51 - Manglende dækning på konto:

Fejlkoden opstår, når det aktuelle køb overskrider kortets begrænsninger, eller at der er manglende dækning på kortholders konto. Kunden må prøve med et andet kort eller kontakte sin bank.

RESP 55- Forkert PIN-kode:

Jeg kan forstå, at du har problemer med din terminal, og at du får fejlkoden RESP 55. Transaktionen er afvist af kortudsteder, da kortholder har indtastet sin PIN-kode forkert. Kortholder kan prøve igen. Hvis den samme fejl gentager sig, bør kortholder kontakte sin bank.

RESP 58 - Ingen indløsningsaftale:

Fejlen 58 indikerer, at du ingen indløsningsaftale har med det pågældende kortselskab, eller at det kort dimn kunde forsøger at betal med ikke kan bruges til denne type transaktion. Der kan eogs være tale om en fejl i din opsætning hos din kortindløser.

Kunden må prøve med et andet kort. Hvis den samme fejl gentager sig, vil jeg anbefale dig at tage kontakt til kundeservice. De vil med glæde hjælpe dig.

RESP 61 - Beløbsgrænse overskredet:

Fejlkoden opstår, da det aktuelle køb overskrider kortets begrænsninger. Kunden må prøve med et andet kort eller kontakte sin bank.

Resp 87​:

Terminalen skal afstemmes.​​

RESP 91 - Ingen kontakt til HOST:

Denne fejl betyder, at din terminal ikke kan forbindes til vores netværk. Det hjælpe ofte at genstarte terminalen.

RESP F5 - Dobbelt terminal-id :

Denne fejlkode indikerer, at der er en fejl i terminalens opsætning, og du bedes derfor kontakte teknisk support.

Resp Y3/ Z3​ - Ingen forbindelse til terminalen:

Ingen forbindelse til terminalen. ​​

  • Tag sim-kortet ud af terminalen. ​

  • Genstart terminalen ved at holde den gule knap og punktumknappen nede samtidigt indtil, ​der kommer en blå skærm​.

  • Indsæt sim-kortet i terminalen​.

  • Genstart terminalen igen​.

​​Alert Eruption:

Terminalen har lukket sig ned. Det kan ske, hvis terminalen får et slag, hvis der kommer væske i eller lignende. Terminalen skal desværre udskiftes, og du bedes derfor kontakte teknisk support.

Sur smiley:

Denne fejl indikerer, at terminalen har mistet sine sikkerhedsnøgler, og terminalen skal derfor ombyttes. Du bedes derfor kontakte teknisk support.

Andre fejlkoder :

Hvis du får andre fejlkoder på terminalen, bedes du kontakte vores terminalsupport for yderligere hjælp.

Kontakt terminal support

Kontakt terminal support via telefon: +45 44 89 24 80