Skip to main content
nets
Omsætning og transaktioner

Vejledning til en indsigelse/chargeback på køb med internationale kort (VISA/ MC)


Publiceret: 24.11.2023
Opdateret: 13.05.2026

Hvad er en indsigelse / chargeback?

En indsigelse (chargeback) på internationale kort er en måde, hvorpå en kortholder kan bestride og muligvis fortryde et køb, som denne mener var en fejl, svindel eller uautoriseret brug af deres kort. De hyppigste årsager til en indsigelse er:

  • Uautoriseret brug af debet- eller kreditkort: Kriminelle bruger et stjålet kort til at foretage uautoriserede køb.

  • Forbrugertvister: Kortholdere kan bestride en transaktion, hvis de;

    • ikke har modtaget de forventede varer/ tjenester

    • hævder at have annulleret en ordre eller et abonnement

    • mener, at den leverede vare eller tjeneste ikke lever op til den beskrivelse, der blev givet ved købet.

Derudover kan kortholders bank rejse en indsigelse, hvor forbrugerens konto ikke dækker beløbet, og banken ikke på anden vis kan afregne beløbet.

Hvordan Nets hjælper dig som forretning med at håndtere en indsigelse?

Reglerne for brug af VISA eller MasterCard er universelle for forretninger og betalingsudbydere som Nets. Forskellen ligger i, hvordan betalingsudbyderne samarbejder med forretningerne om at håndtere indsigelser. I Nets har vi en proaktiv tilgang, hvilket betyder, at vi bestræber os på at minimere kommunikation frem og tilbage ved at være tydelige og informative fra starten.

Standardprocessen for håndtering af en indsigelse

  1. Nets modtager information om en indsigelse fra kortudstederen/banken.

  2. Nets informerer dig som forretning via e-mail og giver detaljerede oplysninger om sagen, herunder ordre-id, dato, beløb, typen af indsigelse og påkrævet dokumentation, som du skal indsende på sagen, hvis du ikke er enige i den pågældende indsigelse.

  3. Du indsamler og indsender dokumentationen til os indenfor tidsfristen oplyst i e-mails.

  4. Nets vender tilbage til dig, hvis der er spørgsmål.

  5. Nets går i dialog med kortudstederen/banken på dine vegne for at finde en retfærdig løsning.

  6. Kortudstederen/banken løser striden om indsigelsen til din eller kortholderens fordel.

  7. Afhængigt af typen af indsigelsen kan du blive debiteret ved indledningen af tvisten og krediteret afhængigt af udfaldet af sagen.

Har du spørgsmål til en igangværende indsigelse?

Ved spørgsmål om status på en igangværende indsigelse beder vi dig besvare den e-mail, du har modtaget fra os vedrørende den konkrete sag. På den måde sikrer vi, at alle relevante oplysninger bliver samlet korrekt i sagen.

Hvad kan du som forretning gøre for at forhindre en indsigelse?

Selvom det er vanskeligt helt at eliminere indsigelser, er der flere sikkerhedsforanstaltninger, du som forretning kan indføre for at mindske risikoen:

  1. Levér det du lover kunderne for at reducere uenigheder om produkt- eller servicekvalitet.

  2. Brug pålidelige leveringsudbydere for at forhindre leveringsrelaterede problemer.

  3. Implementer robuste betalingssikkerhedsforanstaltninger for at forhindre svigagtige transaktioner.

  4. Vær opmærksom på mistænkelig aktivitet, som f.eks. uoverensstemmelser mellem fakturerings- og leveringsadresser.

  5. Sæt købsgrænser for at forhindre svindlere i at købe større mængder.

Læs mere her*: Undgå kortsvindel i din webshop

*Bemærk, at dokumentet er på engelsk.

Var denne artikel brugbar?