Hjælp til at forstå din Alt-i-én-advisering
Med din månedlige Alt-i-én advisering, får du en samlet månedlig oversigt over udbetalinger og de gebyrer, der er afregnet i perioden.
Denne artikel forklarer din Alt-i-én advisering, herunder hvordan dine transaktioner og gebyrer afregnes, samt hvordan minimumsgebyr afregnes.
Sådan afregnes Alt-i-én transaktioner
Med Alt-i-én fra Nets får du en samlet betalingsløsning, der består af en terminal, en Dankortaftale og en international kortaftale. Transaktionerne på Dankort og internationale kort afregnes fortsat hver for sig, mens gebyrerne afregnes via den internationale kortaftale.
Dankortudbetalinger udbetales uden fratræk af gebyrer.
Gebyrerne for både Dankort og internationale kort afregnes via den internationale kortaftale.
Vær opmærksom på at hvis den internationale omsætning i en afregningsperiode ikke dækker alle gebyrer, afregnes det resterende beløb i en senere afregningsperiode.
Sådan vises gebyrerne på din Alt-i-én-advisering
I Gebyroversigt på din advisering vises gebyrerne for Dankort og internationale kort hver for sig samt eventuelle øvrige gebyrer, der indgår i afregningsperioden.
Gebyrerne for både Dankort og internationale kort afregnes via den internationale kortaftale. Derfor fremgår Dankortgebyret af Gebyroversigt på den månedlige Alt-i-én advisering og ikke af selve Dankortudbetalingen, som udbetales uden fratræk af gebyrer.
Hvad er et minimumsgebyr og hvordan afregnes det?
Din Alt-i-én aftale har et minimumgebyr. Det betyder, at der opkræves et minimumsbeløb i transaktionsgebyrer for hver afregningsperiode.
Hvis dine samlede transaktionsgebyrer er højere end minimumsgebyret, opkræves der ikke et ekstra minimumsgebyr. Her modregnes minimumsgebyret i din omsætning, og fremgår som en separat gebyrlinje på din afregning.
Eksempel: Hvis dit aftalte minimumsgebyr er 299 kr., og dine samlede transaktionsgebyrer i perioden udgør 350 kr., opkræves der ikke et minimumsgebyr.
Hvis dine samlede transaktionsgebyrer derimod er lavere end det aftalte minimumsgebyr, opkræves forskellen automatisk. Minimumsgebyret fremgår af gebyroversigten i den næste månedlige advisering.
Eksempel: Hvis dit aftalte minimumsgebyr er 299 kr., og dine samlede transaktionsgebyrer i perioden udgør 100 kr., opkræves forskellen på 199 kr. som minimumsgebyr.
Se flere detaljer om udbetalinger og gebyrer for din Alt-i-én aftale i MyNets
Hvis du ønsker flere detaljer om en udbetaling, kan du sammenligne oplysningerne på din månedlige advisering med oplysningerne i vores selvbetjeningsportal MyNets.
Her har du mulighed for at se, hvordan gebyrerne på den enkelte udbetaling hænger sammen med gebyroversigten på din månedlige advisering.
Klik på fanen “Bogføring”
Klik på den pågældende internationale udbetaling.
Vælg Gebyrspecifikation og sammenlign gebyrerne med Gebyroversigt i din månedlige advisering
Var denne artikel brugbar?