SCA er en forkortelse af Strong Customer Authentication, og har til formål at tilføje et ekstra lag af sikkerhed på online betalinger. Strong Customer Authentication bliver i Danmark også omtalt som “Stærk kundeverifikation” og denne kan udføres ved hjælp af 3D Secure eller andre lignende protokoller, som f.eks. Verified by Visa, MasterCard Secure Code, Dankort Secured by Nets og SafeKey fra American Express.
Reglerne er lavet af EU’s Payment Services Directive 2 (PSD2), og har til formål at mindske kortsvindel og øge sikkerheden på online betalinger. Det betyder, at dine kunder skal kunne identificere sig i betalingsprocessen gennem to-faktor autentifikation for at øge sikkerheden. En to-faktor autentifikation betyder, at dine kunder bliver bedt om at indtaste kortinformationer, hvorefter de skal identificere sig selv gennem 3D Secure med SMS-engangskode eller lignende.
Vi ved, at der er mange forvirrende oplysninger vedrørende SCA og PSD2, så vi har gjort det let for dig ved at samle de mest nødvendige artikler til dig nedenfor. Herunder finder du information om SCA, PSD2 og 3D Secure.