Nets logo
menu

Sådan udregnes Dankort abonnement for fysiske forretninger

For fysiske forretninger findes der to Dankort abonnementsmodeller, som beregnes forskelligt - Dankort FAST og Dankort PROCENT.

Dankort FAST

Dig der har en Dankort FAST aftale betaler et fast gebyr enten hver måned eller hvert kvartal.

Hvis du ønsker at ændre din faktureringsperiode for DANKORT FAST, kan du kontakte vores kundeservice. Dit Dankort FAST abonnement placeres i prisgruppe 1-10 ud fra en kombination af;

  • Summen af transaktioner de seneste fire kvartaler
  • Og om gennemsnittet af beløbet pr. salg de seneste fire kvartaler er under eller over 175 kr.

Se tabel og eksempel nedenfor.

Eksempel:

  • Summen af transaktioner de sidste fire kvartaler = 12.000 stk.
  • Gennemsnit af beløb pr. salg de sidste fire kvartaler = 125 kr.
  • Opkrævet abonnement for måneden eller kvartalet = 714 kr. / 2.142 kr. (Prisgruppe 3)

Dankort PROCENT

Dig der har en Dankort PROCENT aftale betaler hver måned en procentdel af salgsprisen pr. salg i din forretning.

Dit Dankort PROCENT abonnement placeres i prisgruppe 1-10 alt afhængigt af, hvor mange transaktioner du samlet set har haft inden for de seneste 4 kvartaler. Det procentvise transaktionsgebyr afhænger herefter af, hvilken prisgruppe du placeres i. Se tabel og eksempel nedenfor.

Eksempel:

  • Summen af transaktioner de sidste fire kvartaler = 30.000 stk.
  • Opkrævet procentvis transaktionsgebyr pr. salg = 0,2020 % (Prisgruppe 5)

Har din forretning den rigtig abonnementsmodel?

Her kan du læse mere om vores priser og beregne hvilken model der er mest fordelagtig for din forretning.